Kalk, kridt eller mel (som min nevø kalder det) er det hvide pulver eller flydende masse, som du putter på hænderne, når du skal ud og klatre indenfor eller udenfor.
Men hvad sker der egentlig, når du bruger kalk? Hvilke typer kalk findes der? Og hvad er forskellen mellem det billige kalk og det dyre kalk? (mindre end du tror). Det kommer jeg ind på her i artiklen.
Indholdsfortegnelse
Hvad er kalk til klatring?
Kalk hedder kemisk set Magnesiumkarbonat og har den kemiske formel (MgCO3).
Når du tager kalk på hænderne, absorberer (eller blander) kalken sig med sveden og skaber hydreret Magnesiumkarbonat med den mundrette kemiske formel (Mg5(CO3)4(OH)2*4H2O).
Når du kigger på dine hænder, efter du har påført kalk, er det det “tørre” lag, som skaber friktion mellem dig og stenene.
Kalkens kontrovers
John Gill bliver i daglig tale kaldet faderen af bouldering og indførte mere-eller-mindre brugen af kalk til klatring. Han dyrkede både gymnastik og klatring. Fra gymnastik kendte han kalks fordele, da han bruge det, når han skulle klatre reb, som var hans forté.
Han begyndte derfor at bruge kalk, når han skulle dyrke bouldering for at give ekstra friktion. Det kunne godt lyde som en uskyldig ting, men det mødte kæmpe modstand fra klatrestanden i 70’erne og 80’erne.
Den såkaldte “Clean Hand Gang” mente, at de hvide mærker på stenene så herrens ud og ødelagde ruternes æstetik. Samtidig mente man også, at klatring reducerede sig fra en eventyrlig beskæftigelse til “blot” at være en sport.
Dog begyndte Pat Littlejohn, en af klatrenes mest ihærdige modstandere, i 1984 at bygge sin første rute. White Hotel hed den.
Læs også
John gills fulde historie om bouldering
Forskellige kalktyper
Kalkpulver
Kalkpulver er løst pulver, som du køber i diverse klatrebutikker, og du har så en pose med større eller mindre størrelse kalkklumper, som du tager i din kalkpung og med ud og klatre.
Den holder i alt fra et par måneder og op til flere år, afhængig af hvor ofte og hvor lang tid du klatrer.
I nogle klatreklubber er der restriktioner på brug af løst kalk på grund af indeklima. Her skal du i stedet bruge kalkbolde.
Personligt kan jeg godt lide den lidt afstressende effekt, som det er at knuse kalkklumper med hænderne.
Fordele: Hurtigt at smøre en stor mængde kalk på hænderne og underarmene.
Ulemper: Du kommer hurtigt til at smøre en for høj mængde kalk på hænderne, og stenene kan også blive glatte af for meget kalk.
Kalkbolde
I kontrast findes kalkbolde. De kommer fyldte, og når de er tomme (som på billedet) kan du genopfylde kalk i dem.
Mange klatreklubber fremmer disse, da de skåner indeklimaet og undgår, at løst kalk sviner.
Fordele: Du får en præcis og lav mængde kalk på hænderne.
Ulempe: Svært at få kalk på underarmene. Lidt ineffektivt, når du er på en rute og skal have kalk på hænderne.
Flydende kalk
Flydende kalk er kalk iblandet en mængde alkohol. Når du tager flydende kalk på hænderne, fordamper alkoholen og tilbage ligger kalklaget over hele overfladen.
Laget fylder alle dine porer ud, så du kan klatre, uden sveden ikke bevæger sig igennem. Det giver dig derfor maksimal gribekraft og støver ikke.
Fordele: Støvfrit og giver dig maksimal gribekraft i længere tid. Derudover desinficerer det din hånd.
Ulemper: Alkoholen tager tid om at fordampe og skal påføres hver gang. Så hvis du er ivrig efter at klatre, er flydende kalk mere besværligt. Nå ja, hvis du har et sår, gør det av, av.
Kalk med diverse tilsætningsstoffer
Der findes et hav af kalk derude, som indeholder en masse forskellige ekstra ting i kalken. Generelt vil jeg dog være forsigtigt, da almindelig kalk er rigelig til daglig problemløsning.
Flydende Kalk med harpiks
Nogle producenter sælger flydende kalk iblandet harpisk. Der er dog nogle kontroverser i forhold til det, da en type harpisk, som er set i flydende kalk, er kolofonium – et allergifremkaldende middel.
Andet harpisk, fx det håndboldspillere bruger, er ikke kolofonium. Men selv dette har der været problemer med, da det sætter sig på klatrestenene og kræver øget rengøring.
Kalk med Silica silylate og Aminosyrer
I den helt dyre ende finder du fx kalk med tilsat silica silylate og evt. aminosyrer. Jeg har ikke prøvet det, men jeg vil være forsigtig med at købe det, da silica silylate kan være allergifremkaldende.
Miljøvenligt kalk
I løbet af de senere år er der også kommet en række nye miljøvenlige kalktyper.
Udfordringen med den gængse kalk er, at de bliver udgravet i miner i Kina, hvor der er væsentlige problemer med miljøet. I 2020 var der fx protester i Haicheng, da der blev skabt magnesium udgravninger tæt på forstaden. Støvet fra disse plantager lagde sig og ødelagde jordkvaliteten og planternes evne til at lave fotosyntese og iltning.
Derfor findes der alternativer. Det er fx løs kalk og flydende kalk fra Black Diamond produceret af et biprodukt fra afsaltningsanlæg, hvor havvand bliver renset for salt.
Forskellen mellem billigt og dyrt kalk
Bortset fra at der findes miljøvenlig og ikke miljøvenligt kalk, hvad er så forskellen mellem det billige og det dyre kalk? Som reference koster det gængse kalk ca. 89 kr. for 200 gram, mens Magdust kan koste op til 170 kr. for 200 gram.
Den primære forskel er renheden og hvor fint kalken er malet. Magdust er så rent, som det er muligt og malet helt fint og føles vittlerligt som en pude at tage på hænderne. Det lægger sig tættere på hænderne, og det holder i længere tid.
Om det er det værd? Nogle siger ja, andre siger nej. Hvis du ikke har noget i mod at bruge 170 kroner på kalk, så køb det. Eller køb det en gang, prøv det og derefter tag stilling til, om du vil købe det igen.