Klatring er skideskægt. Du forbrænder masser af kalorier, løser problemer og falder an-masse. Men hvor filan skal du starte din bromance eller womance med klatring?
Her. Du skal starte her. Jeg har klatret i en god snes år, og i denne artikel agerer jeg klatremakker og giver dig et overblik over den sport, jeg bruger en stor del af min fritid på.
Indholdsfortegnelse
Fra savanne til klatreklub: Hvad er klatring?
Hvad taler jeg om, når jeg taler om klatring? Os mennesker har jo altid klatret. Før vi var Homo Sapiens, klatrede vi som aber og chimpanser, og vi var dygtige til det. Der er dog langt vej fra savannen til klatreklubben i byen, selvom du stadig kan forveksle nogle klatrere med aber, så naturligt det ser ud, når de klatrer.
Det jeg taler om, er klatring som en måde at bruge sin tid på i en klub eller forening, hvor du klatrer fastlagte ruter.
Det vil typisk være enten være bouldering eller rebklatring. En grov skelnen er, som du kan se nedenfor, at bouldering er uden sikkerhedsudstyr og rebklatring er med. Hvis du scroller længere ned, vil jeg uddybe dem.
Forskel på rebklatring og bouldering
Rebklatring
Rebklatring foregår med sele, karabinhager etc. altså en masse udstyr, der fungerer som en sikkerhedsforanstaltning i at falde, da du klatrer uden madras og i en højde, hvor du vil komme slemt til skade (og i værste fald dø), hvis du ikke har styr på sikkerheden.
Derfor kræver klatring også sikkerhedsgodkendelse, kaldet K1, K2 osv. Det skal lære dig at klatre sikkert alene eller sammen med andre.
Du kan klatre alene med autobelay eller sammen med en, som står på gulvet og har styr på dit reb og “griber dig” med en bremse, hvis du falder.
OBS.: Rådfør dig altid med din lokale klub, når du skal i gang med rebklatring eller autobelay. Jeg er hverken instruktør eller hobbyist, men blot en nysgerrig klatrer.
Bouldering
Når du klatrer bouldering, klatrer du på langs eller op ad en væg i afmærkede ruter med en madras nedenunder, som sikrer, at du ikke slår dig.
Det gør også, at du ikke behøver sikkerhedsudstyr som ved rebklatring, dog er der et strengt fokus på korrekt klatre- og faldteknik.
Du kan stadig slå dig og lande forkert og være uheldig. I Kolding Klatreklub, hvor jeg klatrer, har jeg enkelte gange oplevet folk vride om i knæet eller anklen.
Free solo
Der findes også en tredje mulighed, som jeg dog på det kraftigste fraråder. Det er Free Solo, hvor du klatrer i en farlig højde uden sikkerhedsudstyr. De fleste forbinder det med Alex Honnold, da han besteg El Capitan i Yosimite Nationalpark uden sikkerhedsudstyr.
En dødelig farligt klatretur, som han gennemførte med livet i behold.
Hvordan “går” du til klatring?
Overordnet set findes der to måder at starte til klatring på: klatrecentre og klatreklubber. Forskellen er, at centre typisk er kommercielt orienterede, mens klatreforeningerne er foreningsbaserede, hvilket vil sige, de ikke er sat i verden for at tjene penge.
Nogle foreninger er dog et sted midt i mellem, fx Dansk Bjerg og Klatreklub
Klatrecentre
De fleste støder nok på klatrecentre som det første. Boulders, Beta Boulder, Bison Boulder er de helt store. De er kommercielt orienterede og derfor reklamerer de for sig selv i langt højere grad end klatreklubber gør. Jeg startede selv i Boulder i Odense og havde mine første sessions der, før jeg begyndte at klatre fast i Kolding Klatreklub, der lå tættere på.
Klatreklubberne er ligesom Fitness centrene, hvor du betaler en fast pris, månedlig, halvårlig eller årlig, hvorefter du har adgang til centrene. Fordi centrene har flere midler til rådighed, vil de også typisk være åbne længere tid i dagstimen i modsætning til fx klatreklubberne, der har en smallere åbningstid.
Klatreklubber
Klatreklubberne er typisk foreningsdrevne. Det er på frivillig basis. Du betaler kontingent, og derfor er de som regel også billigere, da de ikke skal tjene penge, men holde sig selv kørende.
Hagen ved dem er, at åbningstiderne er oftere i kortere tidsrum, hvilket gør det mindre flexibelt. Dog er jeg nøglevagt i min lokale klub i Kolding og derfor kan jeg og de andre nøglevagter melde ud, at vi åbner uden for den regulære åbningstid.
En typisk klatreseance
Findes der overhovedet en typisk klatreseance? Både ja og nej. Rutinen i klatreklubben er, at du måske har aftalt med en eller flere venner, at I tager hen i klubben på det og det tidspunkt.
I kommer derhen. Måske hyggesnakker i først om nye ruter, ruter I har kæmpet med, eller taler om, hvad I lige bakser med ellers. Derefter er det bare at gå i gang med klatreruterne. Jeg har typisk en eller flere ruter, som jeg kæmper med. Der er gode og dårlige dage.
I videoen til højre kan du se mit forsøg, når jeg arbejder med en rute.
Hvor kan du gå til klatring henne?
Jeg har skrevet en håndfuld blogindlæg, hvor jeg viser dig klatreklubber og klatrecentre afhængig af, hvor i landet du bor:
1 thought on “Klatring: Hvordan kommer du i gang med det?”